Sammenligning 2026

EU AI Act vs GDPR

To love, ét formål: ansvarlig brug af data og teknologi. Men de rammer forskelligt og stiller komplementære krav.

Hurtig dom

GDPR handler om data. EU AI Act handler om AI-systemer. Bruger I AI på persondata, skal I have styr på begge — og det giver mening at lave én samlet governance-tilgang frem for to parallelle processer.

Dette er en praktisk oversigt. For jeres konkrete situation anbefales det at søge kvalificeret rådgivning.

De vigtigste forskelle

GDPR Databeskyttelsesforordningen
  • • Fokuserer på personoplysninger
  • • Gælder når der behandles persondata
  • • Krav om retsgrundlag, minimering og rettigheder
  • • Datatilsynet er primær myndighed
EU AI Act AI-forordningen
  • • Fokuserer på AI-systemer og deres risiko
  • • Gælder uanset om der er persondata
  • • Krav om risikostyring, literacy, transparens og dokumentation
  • • Digitaliseringsstyrelsen + sektormyndigheder

Side om side

Spørgsmål GDPR EU AI Act
Hvad reguleres? Behandling af personoplysninger AI-systemet og dets risikoniveau
Hvornår gælder det? Når der behandles persondata Når I udvikler eller anvender AI — med eller uden persondata
Central vurdering DPIA (konsekvensanalyse) Risikoklassificering og risikostyring
Krav til medarbejdere Databeskyttelsesuddannelse AI literacy
Primært tilsyn i DK Datatilsynet Digitaliseringsstyrelsen + sektormyndigheder

Forenklet oversigt. Det konkrete billede afhænger af jeres anvendelse og branche.

De to love arbejder sammen

Hvis I bruger AI til at behandle personoplysninger, skal I overholde begge. GDPR dækker databehandlingen — EU AI Act dækker selve AI-systemets risiko og governance. Mange af de praktiske tiltag (dokumentation, risikovurdering, transparens) supplerer hinanden godt.

Tag EU AI Act Kursus (995 kr)

7 moduler • 6 brugsklare skabeloner • certifikat • 4 timers praktisk træning

Praktisk overlap mellem de to love

Kilde: Offentligt tilgængelig information om forordningerne. Konsulter altid juridisk ekspertise til implementering.

Huskeliste når I bruger AI på persondata

Find retsgrundlaget først (GDPR)
Hvorfor må I overhovedet behandle de data, I lægger ind i systemet?
Klassificér AI-systemets risiko (EU AI Act)
Forbudt, høj, begrænset eller minimal risiko — og dokumentér vurderingen.
Vær transparent begge veje
Oplysningspligt over for de registrerede, og besked om at man interagerer med AI.
Træn folkene, ikke kun papirerne
Databeskyttelse og AI literacy hænger sammen i praksis. Læg dem sammen i én træning.
Hold vurderingerne levende
Opdater når I tager nye værktøjer i brug eller ændrer væsentligt på anvendelsen.

Ofte stillede spørgsmål

Nej. De to regelsæt gælder side om side. GDPR regulerer behandlingen af personoplysninger, mens EU AI Act regulerer selve AI-systemet og dets risiko. Bruger I AI på persondata, skal I overholde begge.

Delvist. En DPIA og en risikovurdering efter EU AI Act stiller forskellige spørgsmål — DPIA handler om konsekvenser for de registrerede, AI Act-vurderingen om systemets risiko, robusthed og governance. Materialet overlapper, men den ene erstatter ikke den anden.

Datatilsynet er den primære myndighed på databeskyttelsesområdet. På AI-området er Digitaliseringsstyrelsen koordinerende tilsynsmyndighed, og flere sektormyndigheder har roller afhængigt af anvendelsesområdet.

Ja. Det er en af de vigtigste forskelle. GDPR aktiveres først, når der behandles personoplysninger, mens EU AI Act gælder for AI-systemet uanset om der indgår persondata.

Relaterede guides

EU AI Act Risikovurdering

Praktisk proces og skabelon til at vurdere og dokumentere jeres AI-systemer.

Højrisiko AI under EU AI Act

Hvilke systemer er højrisiko, og hvilke krav udløser det?

ChatGPT & EU AI Act

Må I bruge ChatGPT i virksomheden — og hvad kræver det af jer?

Få styr på begge regelsæt

Praktiske råd om EU AI Act, GDPR og AI-governance direkte i indbakken.

Ingen spam. Afmeld når som helst.

Eller tag kurset direkte: EU AI Act Kursus