Amerikanske autonome køretøjer i kamp for første gang i Ukraine

Den amerikanske forsvars- og teknologivirksomhed Forterra har bekræftet, at mere end 100 af deres selvstyrende ATV-køretøjer af modellen Lancer har været aktivt indsat i ukrainske kampzoner siden oktober 2025. Det er ifølge virksomheden den hidtil største indsættelse af autonome landkøretøjer (UGVs) fra et amerikansk selskab i en aktiv konflikt. Indsatsen markerer et historisk skift, hvor autonomi – længe et domæne for luftbaserede droner – nu bevæger sig ned på jorden under de mest krævende betingelser.

De konkrete resultater taler for sig selv. Siden indsættelsen har Forterras køretøjer tilbagelagt over 4.000 kilometer fordelt på mere end 1.100 missioner. Under disse operationer har de transporteret i alt 352 ton gods og udført 52 evakueringer af sårede soldater. Tallene, der stammer direkte fra Forterra, viser, at teknologien allerede spiller en afgørende rolle i Ukraines forsvar – på trods af, at den endnu ikke opererer med fuld autonomi i komplekse kampsituationer.

Et historisk skift i moderne krigsførelse

Indsættelsen af Forterras Lancer-køretøjer repræsenterer et vendepunkt. Mens autonome systemer i årtier har været en integreret del af luftoperationer – eksempelvis med overvågnings- og angrebsdroner – har landbaserede autonome løsninger indtil nu primært været begrænset til kontrollere testmiljøer. At disse køretøjer nu opererer i aktive kampzoner, understreger, at teknologien er moden til reelle operationer, selvom den endnu har sine begrænsninger.

Denne udvikling bekræftes af Sergeant Major Corey Wilkens fra US Army, der leder et program for autonome køretøjer. Hans udtalelse, “ground autonomy is achievable now”, afspejler en voksende konsensus i militære kredse: Landbaseret autonomi er ikke længere en fremtidig vision, men en nuværende realitet. For danske aktører – fra forsvarsindustrien til tech-startups – er dette et klart signal om, at investeringer i robust, landbaseret autonomi er nødvendige for at følge med den globale udvikling.

Samtidig rejser indsættelsen vigtige spørgsmål for Danmark. Hvordan kan danske virksomheder og forskningsinstitutioner bidrage til udviklingen af lignende teknologier? Og hvordan kan Danmark positionere sig strategisk i et marked, hvor dual-use-teknologi – løsninger, der kan anvendes både civilt og militært – bliver stadig mere afgørende? Forterras brug af kommercielle Polaris ATV’er som platform for Lancer-køretøjerne viser, hvordan eksisterende civile teknologier hurtigt kan tilpasses militære formål. Dette åbner for nye muligheder for danske aktører, der allerede har stærke kompetencer inden for robotik og automatisering.

Teknologien bag: Kapacitet og begrænsninger

Forterras Lancer-køretøjer er baseret på kommercielle Polaris ATV’er, men er udstyret med en specialbygget sensor- og computerpakke samt en Starlink-antenne til sikker kommunikation. Denne kombination gør dem i stand til at operere i fjendtligt terræn, hvor traditionelle kommunikationsmetoder ofte svigter. Køretøjerne er gasdrevne, hvilket giver dem en fordel i forhold til mange ukrainske, batteridrevne alternativer, der typisk har en maksimal lasteevne på 250 kg. Lancer-modellen kan derimod bære op til 750 kg – en kapacitet, der er afgørende for logistik og evakueringsopgaver under felttog.

Alligevel er der betydelige begrænsninger. På trods af betegnelsen “autonome” opereres køretøjerne primært via teleoperation – det vil sige fjernstyring – når de befinder sig i kampzoner. De er endnu ikke i stand til selvstændigt at identificere og reagere på uventede fjendtlige trusler, hvilket gør dem sårbare, især når de fastkøres i udfordrende terræn. Ifølge Forterra er nogle køretøjer gået tabt under missioner, hvor de er blevet udsat for russisk ild.

Scott Sanders, Chief Growth Officer i Forterra og tidligere US Marine-officer, understreger, at “kamprealiteterne afslører teknologiens sande værdi”. Hans pointer henviser til, at mens køretøjerne leverer konkrete operationelle fordele, er der stadig udfordringer, der skal løses – ikke mindst på omkostningssiden. Ukrainske soldater har ifølge Forterra udtrykt behov for mere omkostningseffektive løsninger, da tab af køretøjer (“attrition”) er en uundgåelig realitet på slagmarken. De nuværende Lancer-køretøjer anses for at være for værdifulde til at blive ofret let, hvilket begrænser deres udbredelse i stor skala.

Økonomi og konkurrence: Et marked i rivende udvikling

Forterra har formået at rejse over $500 millioner i venturekapital, med investeringer fra prominente fonde som XYZ Venture Capital og Moore Strategic Partners. Denne økonomiske opbakning afspejler den stigende interesse for autonome køretøjer i forsvarssektoren, hvor både militære og kommercielle aktører ser det store potentiale i teknologien. Virksomheden er dog langt fra alene på markedet.

Konkurrenter som Scout AI, der tidligere i år rejste $100 millioner, samt Field AI og Overland AI, tester ligeledes autonome landkøretøjer (UGVs) i samarbejde med det amerikanske militær. Markedet er i hurtig vækst, og konkurrencen handler ikke kun om teknologisk overlegenhed, men også om evnen til at levere robuste, omkostningseffektive og tilpasningsdygtige løsninger, der kan modstå de hårde vilkår på slagmarken.

For europæiske aktører – herunder danske – rejser dette konkurrencebillede flere kritiske spørgsmål. Hvordan måler europæiske autonome forsvarsprojekter sig op mod de amerikanske løsninger? Kan Europa udvikle sine egne konkurrencedygtige systemer, eller vil det blive afhængigt af amerikanske leverandører? Og hvordan kan europæiske lande, herunder Danmark, sikre sig en plads i et marked, der i stigende grad domineres af amerikanske og asiatiske spillere?

Danske virksomheder har allerede stærke kompetencer inden for robotik og automatisering, eksempelvis gennem selskaber som Universal Robots. Disse kompetencer kunne potentielt udnyttes til at udvikle autonome løsninger, der både opfylder civile og militære behov. Men for at konkurrere med amerikanske aktører som Forterra kræver det betydelige investeringer i forskning, udvikling og test af robuste systemer, der kan fungere under de mest udfordrende betingelser.

Etiske, strategiske og kommercielle overvejelser for Danmark

Indsættelsen af autonome køretøjer i Ukraine rejser en række etiske spørgsmål, der er særligt relevante for Danmark. Mens køretøjerne i dag primært opereres via fjernstyring, er det kun et spørgsmål om tid, før fuld autonomi bliver en realitet. Dette kræver klare retningslinjer for, hvordan sådanne systemer kan og bør anvendes – især i situationer, hvor de kan blive mål for fjendtlig ild eller udsætte civile for risiko.

For Danmark, der traditionelt har lagt vægt på humanitær krigsførelse og etisk ansvar, er disse spørgsmål af særlig betydning. Hvordan kan autonome systemer integreres i dansk forsvarsstrategi på en måde, der både opfylder operative behov og etiske standarder? Og hvordan kan Danmark bidrage til udviklingen af internationale retningslinjer for brugen af sådanne teknologier? Disse overvejelser er afgørende for at sikre, at udviklingen sker på en ansvarlig måde, der respekterer folkeretten og menneskerettighederne.

Samtidig åbner den voksende efterspørgsel på autonome løsninger nye kommercielle muligheder for Danmark. Med en stærk tradition inden for robotik, automatisering og teknologiudvikling har danske virksomheder potentialet til at blive nøglespillere i udviklingen af dual-use-teknologi. Dette kunne ikke kun styrke den danske forsvarsindustri, men også åbne nye eksportmuligheder til allierede lande, der søger pålidelige og etisk ansvarlige løsninger.

Forterras indsættelse af autonome køretøjer i Ukraine viser, at fremtiden for krigsførelse allerede er her. For Danmark handler det nu om at tage stilling til, hvordan landet – og den danske forsvarsindustri – vil positionere sig i denne nye æra. Skal Danmark være en aktiv medspiller i udviklingen af autonome systemer, eller risikerer landet at blive efterladt i en teknologisk kapløb, der allerede er i fuld gang?